LYKKEGÅRDSVEJ – løber fra Stengårds Stænge gennem skoven til Lykkegårdshuse.
Opkaldt efter fogedgården Lykkegård, oprettet af Hverringe i et par løkker i skoven – heraf antagelig navnet [alternativ mulighed er benævnelse efter godsejerfamilien på den tid – Lykke], formentlig sent i perioden 1607-20. Som den ene af et par - den anden var gården i Snave, Stubberup s. Nedlagt som gård 1690 – og kort efter opdelt til udlejning som huse. Tømmer fra en overflødig længe blev flyttet til Måle Bygade 51. Ved kysten fandtes tidl. overfart til Romsø.
Ridefoged Christen Jensen / C. Staldmester nævnes 1605-1649/50; hans enke, Inger Andersdatter 1650-63. Derefter (vist nok en søn), ridefoged Niels Christensen Lykkegaard (ca. 1636-1687), og til sidst (ridefoged?) Albert Rasmussen.