Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Log ind

Hverringevej 179 (1a) Gammel Broløkke

Broløkke-egen

Gammel Broløkke set fra Hverringevej 1996

Gammel Broløkke fra fælles indkørsel med Hverringevej 177 - 1996

Gammel Broløkke - 1996

Stenbunke ved Gammel Broløkke -1996

Egetræ ved vejen fra Gammel til Ny Broløkke - 1996

Stengærde og egetræ ved vejen mellem Gammel og Ny Broløkke - 1996

Skelpæle ved vejen mellem Gammel og Ny Broløkke - 1996

Stengærde ved vejen mellem Gammel og Ny Broløkke - 1996

Stynede træer på vejen tæt med Ny Broløkke - 1996

CN: Overkørsel til Huset paa gammel Brolykke, der gaar en aaben Rende under. Efteraarsbillede - 1983

CN: Efteraarsmotiv fra Hverringeskoven, man ser gamle Brolykke mellem Skovens Træer - 1983

CN: Hverringevej 179, Arbejderboliger under Godset Hverringe kaldet gamle Broløkke. Ejes af Grev Reventlow. Det er en Vinkelejendom man ser den vestlige Fløj fra syd - 1983

CN: Hverringevej 179, samme Motiv [4666] her ser man Gavlen paa den sydlige Fløj - 1983

Gammel Broløkke - 1981

Luftfoto. Gammel Broløkke - ant. 1978.

Den ganle sidefløj og lidt af hovedbygningen. I baggrunden ses en længe i Hverringe Avlsgård.

Den gamle sidefløj set fra øst.

Brolykke (Fyen), farvelagt postkort, o. 1905/10

Postkortets bagside

Brolykke fra Haven - 1893

Brolykke fra Skoven - 1893

Broløkke

Broløkkes kornmagasin ved Kerteminde Havn x)

Den store Broløkke-silhuet, godsejerfamilien Utke med ialt 13 børn - 1807-24?

Broløkke - 1797

Klage ved min Vens Sal: Herr Søren Jørgensens Grav x) - 1791

Rester af hovedgården (gammel) Broløkke beliggende på et voldsted fra senmiddelalder / renæssance. Fra 1690 hørte gården sammen med Schelenborg og mistede derved hovedparten af sit fæstegods. Fra 1738 var den en mindre herregård i borgerlig eje. Det sidste fæstegods i Viby blev solgt 1799 til Hverringe, som i 1868 også købte selve hovedgården. Avlsgården brændte 1898 og blev udflyttet.

Bygningen (mod øst) er den sidste rest af den seneste hovedbygning - første gang beskrevet i en taksation 1791 (nyopført). For størstedelen nedrevet og radikalt moderniseret - bruges nu af jagtlejere.

Mindst 2 andre længer (bl.a. mejeri) fra samme tid er senere nedrevet.

Den gamle længe (mod nord) blev 1791 anvendt til værelser og 2 køkkener samt spisekammer, senest til boligformål (1925 to 3-værelseslejligheder). Den markante bygning synes at have rod i hovedgårdens storhedstid.