Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Bystævnet

CN: Maale Bygade - Bystævnet set fra øst - 1983

Bystævnet - 1982

Bystævnet i Måle Bygade.
På dette sted lå tidligere et par småhuse, bl.a. det såkaldte »Tjenersted«.

Et bystævne består af et antal sten – til at sidde på – for hver ejendom i ejerlauget. De ældre blev etableret i fællesskabets tid, hvor man i høj grad var afhængig af at blive enige om rækkefølge og omfang af de forskellige landbrugsarbejder som pløjning, såning, høst og opgivelse af ævret (gærdet). Der var indført sanktioner for det medlem, der gik på tværs af det i bylauget vedtagne.

Måles bystævne er dog først etableret i 1952 af en række (mere eller mindre) selvstændige landmænd – som et slags minde om »gamle dage«. Vores landsby har næppe nogensinde haft en vedtægt eller bylov til at regulere fællesskabet – her bestemte godsejeren og hans ridefoged.
Der findes en protokol for det yngre bystævne (kopi i VSLA).